Viden

På denne blog deler jeg min passion og ekspertise inden for alt, der vedrører haver og havedesign. Gennem inspirerende artikler, praktiske tips og personlige erfaringer vil jeg guide dig gennem en verden af havearbejde, landskabsdesign, plantekendskab og meget mere. Lad dig inspirere af mine indlæg og lad os sammen udforske den spændende verden af haver og alt, hvad den har at byde på.

Kontakt mig
By Lone Skjødt 07 May, 2024
Har du en klippet hæk (f.eks. liguster eller bøg) omkring din bolig, er en fast tilbagevendende disciplin hækklipning. Hvis du vil nøjes med én hækklipning om året, så bør du klippe hækken efter sankthans og inden august. Hermed undgå du at forstyrre både fødesøgende bier og rugende fugle.
By Lone Skjødt 07 May, 2024
Vejret udfordrer i den grad havelivet. Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni 2023 sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud, og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
By Lone Skjødt 07 May, 2024
Hvilken årstid er bedst at plante hæk?
By Lone Skjødt 07 May, 2024
Planternes behov for vand er størst i vækstsæsonen. Så det er typisk i maj, juni og juli, at jorden kan trænge til ekstra vand. I disse måneder er regnmængden ofte mindre end planternes behov for vand. Der er god grund til at vande, hvis vejret længe har været tørt, eller der i en periode kun er faldet små mængder regn. Hvornår kategoriserer man sin have som tør? Du kan tjekke, om jorden trænger til vand, ved at bruge det gamle trick med at stikke en finger i jorden eller, endnu bedre, grave lidt ned i jorden og mærke, om den føles fugtig. Selvom jorden er tør lige under overfladen, kan den godt være fugtig længere nede. Hvis du har roser, og de har gule blade, er det et sikkert tegn på, at de mangler vand. Hvornår på dagen bør man vande sin have? Vand ikke midt på dagen. Hvis du vander om morgenen eller om aftenen/ natten, når der er mindst vind, og temperaturen er lavest, får planterne mest ud af vandet, da der ikke spildes en masse vand på fordampning. Prioritet indsatsen Det er smart at prioritere vandingen. Koncentrer vandingen om Krukker Højbede Bede i fuld sol - spar på vandet ved at plante tørketålende planter Drivhus Køkkenhave Nyplantede hække, træer buske og stauder i tørre perioder i de første 2-3 år, indtil de er god vækst Nyanlagt rullegræs Roser Når roser får gule blade, mangler de vand! En smart vanding af roser er med en murerspand, hvori der er boret to små huller i bunden af spanden ude ved kanten. Placer spanden under en rose med hullerne så tæt på roden som muligt. Der fyldes vand i spanden, og efter ca ½ time er spanden tømt for vand. Vandet har langsomt sivet dybt ned i jorden og forsyner rosernes rødder med vand. Spanden flyttes derefter til en ny rose. Bede i fuld sol - spar på vandet ved at plante tørketålende planter Lange perioder i sommerhalvåret uden nedbør fordrer en stor kapacitet hos stauder, træer og buske. Der er heldigvis en bred vifte af planter, der kan tåle langvarig tørke, f.eks. Hjemmehørende buske: gyvel, solbær, kristtorn, Andre buske: Sommerfuglebusk, parykbusk, blærespiræa Hjemmehørende træer: tjørn, fyr, eg, taks, Andre træer: pilebladet pære, robinie, guldregn Hjemmehørende stauder: almindelig knopurt, kongelys, blodrød storkenæb, Andre stauder: lavendel, sibirisk iris, glat merian, tidselkugle Hvordan sparer du på vandet, når du vander have?
By Lone Skjødt 07 May, 2024
Jorden er fra naturens side fuld af naturligt organisk stof som visne blade, biller, larver og mikroorganismer, og det giver i udgangspunktet rigelig med næring til almindelige haveplanter. Det er ren genbrug i naturen. I den naturvenlige have bruger man kompost, husdyrgødning og grøngødning for at give planterne adgang til de nødvendige næringsstoffer til plantevæksten. I modsætning til kunstgødning giver disse naturlige gødninger føde til jordens regnorme og mikroorganismer, som er forudsætningen for at få en god muldet jord med krummestruktur, hvor planterne har optimale vækstforhold. Sådan en jord skal man tilstræbe at få i sin have, og det opnår man bedst ved at tilsætte en stor mængde organisk materiale fra planter og eventuelt dyremøg, der er blevet nedbrudt og omdannet til kompost. Prioriter hvad du gøder: Næringskrævende planter som roser og køkkenhaven skal gødes, hvis man vil have et godt resultat. Et tyndt lag kompost ovenpå havejorden en gang om året er fint til roserne, og et tykt lag kompost til køkkenhaven er rigeligt til de fleste planter. Hvis du skal plante hæk, vil den også elske at få kompost blandet i plantehullet. Græsplæner, staudebede og lignende klarer sig i reglen glimrende uden tilførsel af gødning. Hvornår skal du gøde? Du skal gøde om foråret. Men vent med at gøde, indtil jordtemperaturen er over fem grader, det er typisk midt i april.

"Nu arbejder vi i etaper med kyndig sparring fra Lone, så vi stille og roligt når i mål med det endelige resultat. Lones haveplan er printet og hængt op i stuen som evigt samtaleemne med gæster. Vi kan kun anbefale Grønne Glimt."


- Niels

Ring mig op

Har du spørgsmål eller ønsker et møde, så giv mig et kald.

Send en mail

Hvis du ønsker at lave en forespørgsel eller har generelle spørgsmål.


Besøg mig

Løvskal landevej 32, 8850 Bjerringbro

eller Refsnæsgade 40, 1.tv, 2200 Kbh. N.

Share by: