Havearkitekt Lone Skjødt | Lidt om mig

Jeg indretter haver til det unge par med drømmen om en spiselig have, naturelskeren, børnefamilien, landmanden, og til pensionisten, hvis have er blevet tilgroet.


Kontakt mig

Din kommende havearkitekt

Jeg laver også grønne uderum for virksomheder, landbrug og boligforeninger.


Mit navn er Lone Skjødt, og jeg er selvstændig havearkitekt med 25 års erfaring. Mit firma GRØNNE GLIMT havedesign startede jeg i 2008. Jeg er uddannet Hortonom, cand. hort i 1993 fra KU Science (tidligere Landbohøjskolen) og er specialist i havebrug. Jeg har løbende suppleret med efteruddannelser og studierejser.


Mine opgaver ligger fortrinsvis på Sjælland og i det midtjyske, da jeg har tegnestue både i København og i Bjerringbro.


Jeg interesserer mig for dig og din have. Jeg arbejder generelt med at få det bedste ud af hver enkelt have, jeg besøger. Jeg forsøger også at tilføre haven noget ekstra, en særlig gestus. Om det så er et spejlbassin, en pergola eller at give den en håndsrækning til øget biodiversitet. Jeg synes, det er enormt spændende at finde kvaliteter i en eksisterende have, som måske ikke er selvskrevet til at blive kåret som byens flotteste,  og så alligevel gøre den til en rar og hyggelig have.


En fordel ved at lade dig inspirere af mig er, at jeg er uvildig og derfor ikke ude på at sælge dig en bestemt løsning. Ofte kan vi genanvende dine egne materialer, måske i en ny sammenhæng.

Vil du vide lidt mere?


Min interesse for dyrkning af planter sendte mig sidste år en måned til Paris, hvor jeg på et legat fra den danske ambassade fik mulighed for at fordybe mig i urbane skove, regnvandshåndtering og skønne parker.



Jeg indsamlede den nyeste viden om, hvordan virksomheder i Paris dyrker spiselige afgrøder på tage, på husfacader og i kældre, og hvilket potentiale dyrkning af mad i storbyer vil få i fremtiden.


Haven er luksustid


Jeg elsker at være på havebesøg, og jeg er til stede i det jeg gør. Glæden ved at give min entusiasme og viden om planter videre til dig som kunde er uden tvivl et privilegie og fuldstændig fantastisk. Der er ingen tvivl om, at det er ganske sandt, at man selv bliver bedre til sit job, når man er glad for det, man laver.


Mit fornemste arbejde er at sprede haveglæde og hjælpe dig med at få en hyggelig have, der fungerer i hverdagen, og som du bliver glad af at være i. Om du har en stor eller en lille have, så skal haven i min verden være et sted, hvor du går ud for at lade op.

Mine egne haver


Jeg er så taknemmelig over den plante- og naturglæde, først og fremmest min mor helt fra barnsben og andre på min vej har givet mig. Det er den bedste gave. Planter er mit drug. Hvis jeg ikke daglig får set planter, så påvirker det mig lige så meget, som hvis jeg har sovet for lidt.


Jeg er indtil videre haft 4 haver i mit liv, alt fra en skøn mormorhave med gamle frugttræer og hængekøje til en rå byggegrund, som jeg forvandlede til en blomstrende oase.

I dag har jeg en lille naturnær have omkring min bolig i Bjerringbro, en altan på Nørrebro og et sommerhus på en naturgrund på Lolland. Min egen luksustid er havearbejde og at følge dyrelivet og naturens skiften. Jeg er meget optaget af liv i haven og at invitere naturen ind for at række biodiversiteten en hjælpende hånd. I min have nyder jeg fornemt besøg af både spætte, stålorm og en tudse.



Min yndlings haveplante er ? Åhhhh, det kan jeg ikke svare på! Jeg kan se noget dejligt i dem alle…..

Min yndllings vilde plante er en blåmunke, en fin lille plante med de yndigste himmelblå blomster, der vokser ved kyster og sandet jord. Den tiltrækker mange sommerfugle, bier og svirrefluer.

Min yndlings naturtype er heden med dens åbne vidder, naturoplevelser og fredfyldte stunder. Jeg kan også blive helt blød i knæene, når jeg ser hedelyng i en vild græsplæne.

Mine cases som havearkitekt

By Lone Skjødt 21 Mar, 2024
Haveejerne var trætte af havens planter og det sorte hegn, som ikke længere passede til deres stil. Med haveplanen i hånden blev haveejerne i 2019 inspireret til nye flotte bede, der sikrer grøn afskærmning og nye blomstrende oplevelser henover året. 
By Lone Skjødt 21 Mar, 2024
Hos Tenna i Brønshøj stortrives sommerfugle, bier og svirrefluer… Efter haveplanens anvisninger i 2020 har Tenna i den grad fået vildskab i haven, og stabil fødeforsyning til alle fuglene og insekterne…. 
By Lone Skjødt 21 Mar, 2024
Varmt velkommen til klassisk mormorhavestil anno 2024. Her finder I indbydende terrasser, kroge, nostalgiske og romantiske blomster, der emmer af liflige dufte og smukke farver. Børn og voksne ledes ad stier rundt i haven, og haven har en eftertragtet blåbærsti, som allerede har givet så mange blåbær hvert år. Og dejlige hindbær og ribs og alle de andre bær, som børnene elsker at gå på jagt efter. Gamle og nye frugttræer. Blomstrende oaser af smukke stauder og buske i alle nuancer af farveskalaen.
Se alle cases

Ring mig op

Har du spørgsmål eller ønsker et møde, så giv mig et kald.

Send en mail

Hvis du ønsker at lave en forespørgsel eller har generelle spørgsmål.


Besøg mig

Løvskal landevej 32, 8850 Bjerringbro

eller Refsnæsgade 40, 1.tv, 2200 Kbh. N.

Share by: