Udeliv på landet
Læs om forvandlingen her:
I forbindelse med nybyg af moderne stuehus fik jeg fornøjelsen at tegne en stor haveplan. Det haveinteresserede par Karen og Knud ønskede gårdsplads, drivhus, terrasser, børnebørnenes have, grøntsagshave, lægivende busketter, mange dejlige elementer, hvilket var en ren drømmeopgave for mig. Det er altid sjovt at få frie hænder og slippe kreativiteten løs. En større nyopført landejendom med tilbygninger, stiller ikke bare krav til min kreativitet men også til min evne til at bevare overblikket og tegne flotte og markante linjer, der skal begrønnes af hårdføre hjemmehørende planter fra egnen. Landbohaven har vokset sig smuk og stærk ude på den midtjyske hede… Jordbunden er tør og sandet, hvilket plantevalget naturligvis er blevet sammensat efter.