Haveplan til stor have
Store haver er kræs for en havearkitekt som mig. Her er højt til himlen og man behøver ikke lade sig begrænse af få m2. I store haver er der muligheder for designmæssige stærke linjer, lange kig gennem haven og markante rum. Lad mig hjælpe med at skabe din nemme og hyggelige drømmehave med en haveplan fuld af inspiration, fuglevenlige planter og med lægivende terrasser til afslapning.

Den rette haveplan til store haver kan gøre underværker
Bor man så heldigt, at man har udsigt ud over åbne vidder, måske endda hav, er det næsten altid ensbetydende med, at haven er vindomsust. Udsigt og læ er modsatrettede størrelser, som er meget svære at forene. Temperaturen i læ opfattes adskillige grader varmere end temperaturen i vindsiden på grund af den nedsatte fordampning. Det gør læsiden meget behageligere at opholde sig i for mennesker, og det giver planterne en langt bedre vandbalance samt en bedre vækst…
Derfor er noget af det vigtigste i en stor have at skabe lægivende grønne rammer og indre hække, så man altid kan finde et haverum eller en god, læfyldt opholdsplads nær boligen. Hvis den store have har en dejlig udsigt til marker eller landskab, kan man indrette flere ophold i læhegn eller hække, med f.eks. et velplaceret drivhus, pavillon eller terrassekroge med strategiske sigtelinjer i forskellige verdenshjørner.
Forandre din store have med en ny haveplan
Når jeg starter arbejdet med at tegne en haveplan til en stor have, kommer jeg først på havebesøg, hvor jeg ofte mødes af mine haveejere, der står med en kæmpemæssig græsplæne og aner ikke, hvor de skal begynde. Til gengæld har de ofte mange ønsker om mere liv, flere oplevelser, læ for vinden og hyggelige terrasser.
Vi får en detaljeret snak om det hele, og jeg præsenterer mine idéer og inspirerer om havens indhold i form af forhave og baghave, terrasser, fugle- og insektvenlige planter, pergola, regnvandshåndtering, græsplæne, vand, stier, hække og belægning, bede og børn. Jeg spørger haveejerne om bl.a. jordtype, boligens arkitektur, flagstang, skraldespande, sol, læ, drivhus, dyrehold, legeplads, parkering og ejerens drømme om en nem og hyggelig have.
Et havebesøg til en stor have er kort sagt en intens og spændende samtale om hele havens indhold og betydningsgivende elementer.

Indretning af din store have på landet
På tegnestuen går jeg i gang med at synkronisere alle mine informationer og indtryk fra havebesøget til en stor, flot håndtegnet haveplan.
Når jeg laver haveplaner til store haver på landet, inddrager jeg også.
- havens størrelse og form
- boligens arkitektur
- boligens placering i landskabet
- havens placering i forhold til bolig og sol
- hvilken havestil ønsker ejerne, f.eks. landbohave, moderne have, romantisk have, vild have?
Udførlige plantelister udarbejdes og angives med tal, der refererer til tal på haveplanen. Her indtænkes:
- Plantevalg, dvs. træer, buske, stauder, prydgræsser, løgvækster, klatreplanter, hække, grøntsager, vilde hjemmehørende planter, spiselige planter, fugle-og insektvenlige planter, osv. osv.
- plantesammensætning, farver og beddesign, f.eks. staudebed, rosenbed, skovhave, regnbed, præriebed.
Haveplanen indeholder også et fyldigt brev “Havens brev”, der beskriver den store haves design, indhold og pasning med illustrative fotos af relevante funktioner eller løsninger.

Forandre din store have med en ny haveplan
Drømmer du om, at din store have forvandles til en have med en flot helhed, rum og udtryk, der passer til dig? Lad mig hjælpe med at skabe din nemme og hyggelige drømmehave med en haveplan fuld af inspiration, med lægivende terrasser til afslapning, hvor du kan lytte til fuglene og glædes over den første bi, der besøger den plante, du selv har plantet?
Mine cases som havearkitekt
Her ser du eksempler på, hvordan mine kunder NYDER deres nye haver.
Måske kan jeg også komme hjem til dig og hjælpe med at skabe
din udendørs oase?

Send en mail
Hvis du ønsker at lave en forespørgsel eller har generelle spørgsmål.