Familien fik swimmingpool og havebassin i eet

Svømmesøen er naturligt nok blevet havens sjæl! Og det forstår man godt, som den ligger der neden for boligen omgivet af den smukke pavillon og lækre velplacerede terrasser, der strækker sig ud over vandspejlet. Søen falder perfekt ind i det lægivende terræn, og her har man samtidig panoramaudsigt til åbne vidder. Øjet kører automatisk hele vejen rundt søens bred, og man nyder den smukke beplantning af vandplanter og det dyre- og insektliv, der helt naturligt tiltrækkes.

Nogle gange foretrækker familien at slappe af liggende på de solvarme terrasser efter svømmeturen. Den smukke pavillon danner rammerne for måltiderne, når Carsten jonglerer med bøfferne på grillen. Også om vinteren nyder Lene og Carsten svømmesøen  indenfor i den lune pavillon, mens sne, rusk og regn raser udenfor.

Hverken beplantning eller svømmesø kræver næsten ingen vedligeholdelse, og det var et vigtigt mål for familien, da de gerne vil nyde udelivet, men så vidt muligt slippe for lugning og bassinrensning dagen lang.

Beplantningen har jeg tilpasset, så den vidt muligt harmonerer med havens eksisterende buske og suppleret med bunddækkende ene, krybende fyr, lyng og prydgræsser hist og her, således at den på fineste vis falder ind i det eksisterende midtjyske landskab. Famillien har udvalgt særlige buske og træer med en vis alder, som straks giver højde, blomster og en fin personlig karakter til haven.

Med en svømmesø har du både havebassinets smukke udseende med vandplanter, klart og rent ferskvand og samtidig plads til leg og en svømmetur fra badebroen. Bedre vand fås ikke i en have! Svømmesøen bliver renset 100% biologisk ved hjælp af mikroorganismer, uden brug af klordesinfektion. Svømmesøen kræver stort set ikke nogen vedligeholdelse. For mere info www.svømmesø.dk

 

Se før fotos, og hvordan svømmesøen blev anlagt

Lene og Carsten Pedersen havde snakket om at få en udgravet en sø på deres store græsareal nedenfor parrets bolig i det smukt kuperede midtjyske landskab. Derfor kontaktede de mig for at få inspiration til hvordan sådan noget kunne udføres, da det samtidig skulle falde smukt ind i landskabet med en beplantning, der frem for alt nærmest var vedligeholdelsesfri.

Jeg foreslog straks begejstret “En svømmesø!!!” og fik kontakt til Lars Juncker fra firmaet Junckerhaven, som laver svømmesøer. Vi mødtes, vi lavede skitser, og parret sagde “Go!” Det blev en anlægsopgave af format, og jeg nød et rigtig godt samarbejde mellem os alle. Projektet tog ca 6 måneder fra den første opmærkning til søen og anlægget var en meget smuk og velgennemført realitet.

 

 

Book inspirerende havebesøg til 2900,-

Jeg kan give idéer til grønne oplevelser for hele familien

Lone Skjødt, Grønne Glimt havedesign