Efter: Til skønneste aftenkrog!

“Af og til har du bare brug for en pause, et smukt sted til at samle tankerne og tænke over livet…” Det har Birthe fået her på denne skønne plet i aftensol med udsigt ud over åbne marker!

Min haveplan gav grundlag for en større omlægning af hele haven: Den gamle røde terrasse blev udskiftet til grå betonfliser og den forgroede og kedelige buskbeplantning er nu erstattet af skønne stauder og prydgræsser plantet i moderne design. Urtehaven blev nedlagt og erstattet af nogle flotte højbede, som Ole selv har lavet.

Før: Fra buskads til …

“Vi ønsker at nyde vores otium i vores have, men meget er tilgroet og trist at se på, så vi har brug for nye idéer til beplantning. Vi ønsker frem for alt en nemmere have!” Sådan skrev Birthe og Ole til mig i efteråret 2014. Jeg besøgte parret, der bor i et ældre arkitekttegnet parcelhus med omgivet af tykke bøgehækmassiver. Haven havde en stor arbejdskrævende urtehave og nogle store, temmelig ufikse bede med grove gamle buske.

 

Book inspirerende havebesøg til 2900,-

Jeg kan give idéer til grønne oplevelser for hele familien

Lone Skjødt, Grønne Glimt havedesign