Pas på vandet
Brug dit regnvand i stedet for dit drikkevand, skab læ i haven, så den ikke udtørrer, brug tørketålende planter, hold jorden dækket, i køkkenhaven og i bedene. Tilfør kompost, der holder på vandet.
Har du allerede en vandlidende grund: beskær træer og forebyg de vælter ved at skærme dem, grub jorden, tilfør sand og kompost for at øge vandnedsivning. Lav lavning /dræn hvor vandet kan løbe hen. Byg et regnbed (Læs mere her) eller et havebassin. Plant tørstige træer.

Kan haven modstå tørke
Tænk også i levesteder for fugle og insekter, skab liv i haven og i højden, bevar mos og vilde urter i græsplænen, gør den mindre eller plant skyggende træer, så du slipper for en kedelig ørken.
Brug nemme tørketålende planter, der passer til jordbund og lokalitet. Fyld haven med træer, buske og stauder, gerne hjemmehørende, hvor vore fugle og insekter kan yngle, finde skjul og føde.
Klimahaver er løsningen i villakvartererne
En klimahave er proppet med planter
Bæredygtige tips
- Fyld haven med flerårige planter. De lagrer meget CO2, har lang levetid og kræver minimal pleje.
- Dyrk din egen mad og lav din egen kompost
- Byg terrassen i lokalt produceret træ eller FSC-mærket træ, i genbrugssten, betonfliser eller lokale granitsten.
- Byg mistbænk og drivhus af gamle vinduer eller genbrugsmaterialer
- Byg pergola, hegn og stakit, højbede i ubehandlet træ, f.esk. pil, hassel lærk, eg
- Brug marksten, betonfliser, genbrugsbrosten, stenmel eller træflis til stier.
- Byg kvashegn af havens egne grene i stedet for at køre på lossepladsen.
- Vælg FSC-mærkede havemøbler eller find genbrugsmøbler eller byg selv fra havens træer
- Brug genbrugskompost, lokal husdyrgødning, hav høns i haven.
- Brug håndskubber til plænen og håndklipper til hækken
- Solcellestrøm til pumper, robotklipper og lys i haven
Tænker du på at håndtere dit regnvand på egen grund?
Se mere her