Sådan kommer du til at nyde din have
Havearbejdet skal være overkommeligt og nemt og samtidig give dig de skønneste grønne rammer.
Jeg har masser af konkrete idéer at øse ud af, som du sagtens selv kan gå hjem og udføre i morgen.
Træt af din gamle have? - Bliv inspireret af de nyeste tendenser indenfor havens indretning
Det smarte i at indrette vores uderum, som vi indretter vores inderum, lige fra villahaverne til altanerne i det urbane landskab. Haver, hvor der er plads til at leve, lege og feste. Om mormorhaver, haver i højden, og dem der kan spises, om haver, der bliver vildere til gavn og glæde for vores trængte natur og klimarobuste haver.
Foredraget vil være fyldt med inspiration både på det designmæssige, men også på det lavpraktiske og holdningsmæssige plan.
Få grønne løsninger til at klimasikre din have?
Lad mig fortælle om mine praktiske erfaringer fra regnvandsprojekter og gennemgå, hvilke tiltag du med fordel kan forandre og optimere hjemme i haven, således at du er klædt godt på til at møde klimaforandringerne i din have …
Som en grøn oase kan din have fremover komme til at kunne håndtere de stigende regnmængder og vil samtidig summe af meget mere liv. Hvor der er vand eller varierende biotoper, skabes der nemlig grobund for en levende og robust have.
Er der andre foredrag om havebrug, du kunne tænke dig, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Book inspirerende foredrag til kr. 4.500,-
+ kørsel.